Viking Valkyrie broche Tissø, bronze

Produktbeskrivelse

Kvinder med våben tolkes traditionelt i vikingekunsten som valkyrier. Rytteren på denne broche er bevæbnet med et sværd og et spyd og forestiller muligvis en kriger, som, faldet i kamp, rider til Valhalla og bliver budt velkommen af en valkyrie med et skjold. Ifølge den nordiske tro følger valkyrierne heltene, der er døde på slagmarken, de såkaldte einherjer, til Valhalla, hvor de sammen spiser ved Odins bord.

Forlægget for denne valkyrie-broche er en vikingebroche af forgyldt sølv med niello-indlægning, fundet i Storgården ved Tissø på Sjælland, Danmark, og som nu er udstillet på Nationalmuseet i København. Valkyrie-brochen dateres til det 9.-10. århundrede. Flere identiske valkyrie-brocher fra vikingetiden er blevet fundet, blandt andet i Polen og Hedeby. På bagsiden af brochen findes en øsken, hvormed brochen kan fastgøres til en kæde eller en læderrem. Derudover har brochen en solid nål, som også egner sig til tykkere stoffer. Brochens mål er 4,5 x 3.5 cm, og den fås i førsteklasses bronze og ægte forsølvet udgave.

Tissø var et vigtigt religiøst centrum i vikingetiden. Søen ligger på Vestsjælland i Danmark og har fået sit navn efter guden Tyr, en af aserne. Arkæologiske fund viser, at området allerede før vor tidsregnings begyndelse var et sted for offerpraksis. De fleste fund stammer dog fra sen jernalder og vikingetiden.

Også på jorden omkring en lokal stormands bosættelse fandt religiøse ritualer sted. Omkring en størrelse hal stod flere indhegnede bygninger, som muligvis havde en kultisk funktion. I og omkring denne bosættelse er der fundet påfaldende mange amulet, herunder Torshammer og små sølvvedhæng og fibler i form af kvindeskikkelser, som ofte tolkes som valkyrier.

På en høj i nærheden af bosættelsen er der desuden fundet dyreknogler, smykker, sølvgenstande og mønter. Disse fund kan stamme fra et åbent offersted. Det religiøse landskab omkring Tissø omfattede dermed både søen og naturlige offersteder samt kultbygninger, der var indrettet særligt til formålet.

I vikingernes mytologi anses valkyrien for at være en kvindelig ånd fra Odins følge, gudernes fader, som har et skæbnesvangert bånd til nornerne, fylgja og disene. Vikingerne troede, at nordlyset var et tegn på valkyriernes tilstedeværelse, og opfattede det som et varsel om et stort slag. Når valkyrierne udvalgte einherjerne blandt de faldne krigere, spejlede måneskinnet sig i deres rustninger, hvilket fik nordlyset til at glitre.

Klædet under rytteren består af ni felter. Disse repræsenterer det hellige tal ni, de ni verdener samt fuldkommenhed og kosmisk orden.

I alle indoeuropæiske kulturer har heste spillet en vigtig rolle. For mere end 5.000 år siden på den pontisk-kaspiske steppe tæmmede vores forfædre, de indoeuropæiske steppehyrder, hesten. Senere opstod deres rytterkultur heraf, og hesten kom til at spille en vigtig rolle som transportmiddel, i krigsførelse og som hjælp i landbruget. Ikke så mærkeligt, at hesten tidligt blev optaget i vores forfædres åndelige verden. De troede, at solen blev trukket hen over himlen af en hest, og forbandt derfor dyret med frugtbarhed, både for mennesker og for jorden. Hesten stod også for kongemagt og forbindelsen mellem det regerende aristokrati og det territorium, de herskede over.