Anatomi af middelalderligt sværd
Anatomien af et middelalderligt sværd består af forskellige dele, som hver har deres funktion. Sværd har en klinge og et gevær, hvor geværet er opdelt i forskellige komponenter.
Klinge
Den vigtigste del af et sværd er klingen. Klingen er den del af sværdet, der bruges til at skære og stikke. Det er vigtigt, at en klinge er fleksibel, så den ikke går i stykker under brug.
På grund af hårdheden på siderne af klingen bevares skarphed, og spidsen er beregnet til at stikke med.
Tange
Bladet har en smal forlængelse, den såkaldte tange. Tangen bruges til at fastgøre klingen til geværet.
Blodrender
De fleste middelalderlige sværd har en rille langs længden af klingen, som kaldes blodrenden. Blodrenden tjener både til at stive bladet og gøre det lettere. Nogle klinger er diamantformede og har en central ribbe i stedet for en rille.
Pareringstang
Under klingen befinder sig beskyttelseshætten eller pareringstangen. Dette er skillelinjen mellem klinge og gevær. Pareringstangens funktion er at beskytte hånden på brugeren, da det forhindrer brugerens hænder i at glide på bladet. Det kan også bruges til at afværge og tilbageslå et slag fra modstanderen.
Greb
Under pareringstangen befinder sig geværet eller grebet på sværdet. Dette er hvor brugeren placerer sine hænder, når han bruger sværdet. Geværet er ofte lavet af træ, men nogle gange også af stål. For at sikre et godt greb på geværet, er det normalt omviklet med læder.
Pommel
Pommelen er en forstørret beslag i enden af geværet. Den var oprindeligt designet til at forhindre sværdet i at glide ud af brugerens hånd. Vægten af pommelen virker også som modvægt til klingen, hvilket gør sværdet lettere at håndtere. Afhængigt af sværdets design og sværdfægtningsstil kan pommelen bruges til at slå en modstander med.
Pommeler findes i en stor variation af former og kan dekoreres med gravering eller indlægning.
Klik her for vores sværdkollektion
