Introduktion
Rustningen på en ridder (eller man-at-arms) har set anderledes ud gennem middelalderen. I denne blog giver vi dig et glimt af udstyret for en italiensk man-at-arms i midten af det femtende århundrede for at hjælpe dig med at vælge din egen samling.
Den Hundredårige Krig mellem England og Frankrig skulle fortsætte indtil 1453. Perioder med krig blev afbrudt af korte fredstider, som begge lande havde brug for for at genopbygge sig selv efter intensiv kamp. I Italien broede også en serie langvarige konflikter. Fremkomsten af store rivaler som Venedig og Genua havde i det sene fjortende århundrede skabt en slags kolde krig mellem to store alliancer i Norditalien. Dette skulle udbryde til en varm krig i 1423, i form af Lombarderkrigene mellem Venedigs Republik og Hertugdømmet Milans. Disse krige skulle dele Norditalien op i et antal store magtblokke, som var skabt ud fra mosaikken af individuelle bystater fra århundrederne før. Våbenkappløbet mellem de alliancer, der deltog, førte til udviklingen af den karakteristiske 'Milano'-pladepantser og Avant-rustningen.
Rustningsudvikling
I løbet af det femtende århundrede opstod klare regionale forskelle i formerne på pladepantser. Den nord-italienske (Milano) stil, som lagde vægt på store, runde former, kan ses i Avant-Rustningen fra borgen Churburg i Norditalien.
Bascineten blev i midten af det femtende århundrede i Frankrig, Italien og England erstattet af armeten. Denne hjelm havde en kompliceret udklappelig konstruktion for bedre at passe til hovedet. Den tidlige armet havde en bevor, som blev fastgjort over hjelmen for at give nakken ekstra beskyttelse. Armeten forblev stadig eksklusiv tilgængelig for aristokratiet, men sallet, en anden hjelm som havde erstattet bascineten, blev båret af både almindelige soldater og riddere. I det Tysk-Romerske Rige blev sallet næsten udelukkende brugt som del af den gotiske stil.
Armpantseret gjorde store udviklingen i denne periode. Skulderpantser blev mere robust for at beskytte nøglebenene, og i Milano-stilen var skulderpladerne ofte også asymmetriske. Albuen blev dækket af en plade, som dækkede den helt, men gav stadig tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Pantsrhandskerne udvikler sig til formen på en slags vante, hvor fingrene ikke kunne bevæge sig individuelt, men ofte blev der stadig brugt en hybrid-form med individuel fingerbeskyttelse
Giorgios samling: Avant-rustning
År 1440. Den milanesiske ridder Giorgio kæmper i Lombarderkrigene under lejebefallingsmanden Niccolò Piccinino. Hæren er på vej til den toscanske by Anghiari, hvor en venetiansk-florentinsk allianse venter den milanesiske hær. Giorgio er uenig i den dårlige disciplin blandt de lejekrigere, som marcherer med ham: ifølge ham virker de mere interesseret i deres løn end i en sejr, hvilket han ser som et eksempel på den sørgelige tilstand af militærtropper i hans tid.
Outfit
Når Giorgio ikke bærer sin våbenudstyr, følger han modetrendene fra det tidlige femtende århundrede. Han bærer sin arming doublet, mi-parti-bukser, spidse sko og en kaproen som hovedtøj. Ved sin bælte bærer han en pose og sit sværd, et symbol på hans militære status, som han gerne viser frem på gaderne i Milano. Han ønsker at udstråle et krigersk karakter med sit outfit, selv uden rustning.
Kaproen
Kaproen var et middelalderkostume, som oprindeligt var beregnet som hue til at beskytte hovedet mod regn og kulde. I det fjortende århundrede kom det blandt adelen og borgerskabet i mode at bære kaproen som en slags turban ved at vende det ud og ind.
Arming Doublet
I det femtende århundrede gik modetrenderne fra lange, flydende kjoler til kort, tætsluttende tøj. Mænd begyndte at bærer doublets, som endte omkring hofterne og lagde vægt på brystet og livet. Fulde bukser begyndte derfor også at blive mere moderigtigt.
En gambeson giver et lag vattet beskyttelse under brynjor og pladepantser, men blev båret af fattige soldater i sig selv. Med udvikling af rustninger blev tykke gambesons unødvendige for riddere og begyndte de at bære en tyndere, lettere vattet variant, som også sluttede sig til dagens mode, den såkaldte arming doublet. Til denne tætsluttende variant af gambeson kunne rustningsdele fastgøres, som passede godt til kroppen.
I Italien blev arming doublet endda båret som almindeligt tøj af borgere og ikke-militær adel for at give et krigeragtigt udtryk, sammenlignelig med at bærer kampstøvler eller tøj med camo-print i dag. Giorgio elsker at udstråle dette og bærer sin arming doublet også i dagligdagen.
Bukser
I det femtende århundrede var der langsomt en overgang fra at bære benklæder til fuld bukser. Giorgio bærer mi-parti bukser med klappe. Under dem bærer han sin braies, et middelalderunderbuks.
Benklæder var lange strømper, som blev fastgjort til underbuks og blev normalt båret under lange kjoler. Det er et personligt valg at bærer chausses eller bukser, men benklæder var allerede faldet stærkt ud af mode i denne periode.
Bælte
Folk fra alle lag af samfundet hængte poser og andre brugsgenstande på deres bælte. Når du samler dit outfit, skal du overveje, hvad du ville finde vigtig at tage med dig i dit daglige liv som ridder, såsom dit bestik, men også dit sværd.
TIP: Middelalderlige bælter var ekstra lange, ofte som et statussymbol for at vise hvor meget læder bæreren kunne "give ekstra" for. For at bære denne slags bælter komfortabel lagde man en lille løkke ved spændet, som gjorde at det lange bælteende hang ned.
Sko
I det fjortende og femtende århundrede bærer mænd spidse sko. I løbet af tiden blev modetrenden at lave disse længere og mere spidse. På slagmarken fulgte formen funktionen og var spidserne på skoene meget mere beskeden, så man ikke kunne snuble i dem under en kamp.
Brynjekjole
Selv om Giorgio selv ikke bærer brynjekjole, blev det brugt af mange riddere i denne tid. Haubergonen, brynjekjolen med korte ærmer, kom i stigende brug i det femtende århundrede på grund af udviklingen i armpantseret. Italienske riddere ville blive ved med at bruge komplette brynjekjoler til slutningen af det femtende århundrede, mens i det Tysk-Romerske Rige blev brynjekjolen delt op i voiders og brynjekjoler for at spare vægt.
TIP: Du kan tilpasse din brynjekjole til din egen størrelse ved at fjerne ringe, men en enkel måde er at binde armene fast ved albuen med lærsnore.
Rustning
Giorgios rustning består af en kurasse, armet, arm- og skulderstykker, pantsrhandskerne og komplet benrustning.
TIP: Riddere havde gennem hele middelalderen skappe eller andre tjenestefolk, som hjalp dem med at tage deres rustning på: pladepantser blev næsten aldrig lavet til at blive påtaget af kun bæreren selv. Vi anbefaler dig at spørge nogen, om de vil hjælpe dig med at passe, tage på og tilpasse din rustning. Klik her for at læse, hvordan du tager en rustning på.
Kurasse
Giorgio bærer en kurasse, som beskytter hele hans torso. I modsætning til tidligere brystplader, såsom den fra Churburg-rustningen, er den nedre bughule og hofterne beskyttet med artikulerede stålplader. Disse kan også adskilles fra kurasssen.
