En bevor, nogle gange også kaldet beaver, er en del af et rustning lavet af pladestål, der var designet til at beskytte halsen, hagen og undersiden af ansigtet. Den fungerer på samme måde som en gorget, men er normalt større og dækker mere af forsiden af halsen.
Navnet kommer fra oldfransk: baver, som betyder "at savle" eller "at dryppe". Dette refererer sandsynligvis til udseendet af riddere under kampe, når væske løb langs undersiden af ansigtet eller hjelmen.
Funktion og konstruktion
Bevoren var en del af en komplet middelalderlig rustning. Den bestod normalt af ét stort stykke pladestål, der dækkede hagen og struben og fyldte åbningen mellem hjelm og brystplade. På denne måde blev et sårbart område beskyttet, som ellers let kunne blive ramt af et stik eller slag.
Nogle bevorer var større og strakte sig ud over ridderens venstre skulder. Dette gav ikke kun ekstra beskyttelse, men gjorde også den side af rustningen dobbelt så tyk, hvilket var praktisk, fordi angreb ofte kom fra den retning.
De fleste bevorer er forsynet med en eller flere lameller, som kan placeres vilkårligt opad. På denne måde kan bevoren og hjelmen kombineres på forskellige måder, hver med sin egen funktionalitet. Således kan sallet og bevor kombineres som følger:
1. Lige på hovedet, med åbent visir og åben bevor
Dette giver optimal synsudvidelse og maksimal åndedrætsplads.
2. Lige på hovedet, med lukket visir og åben bevor
Dette giver optimal beskyttelse, men minimal synsudvidelse.
3. Lige på hovedet, med lukket bevor og åbent visir
Dette giver god synsudvidelse og ansiktsbeskyttelse.
4. Skråt på hovedet, med lukket bevor
Dette giver større synsudvidelse og mere åndedrætsplads, på bekostning af en del af beskyttelsen.
5. Skråt på hovedet, med åbent visir og åben bevor
Dette giver maksimal synsudvidelse på bekostning af god beskyttelse
Brug med forskellige hjelme
I det 15. århundrede blev bevoren især båret sammen med sallet, en hjelm der var populær fra omkring 1400 til 1500. Senere, med ankomsten af den lukkede hjelm og burgonet i sen middelalder og renæssancen, ændrede bevoren sin form.
Den blev så lavet med ekstra lameller og nogle gange med visir. På denne måde kunne den beskytte både struben og undersiden af ansigtet, men det var stadig muligt at åndedræt, tale eller åbne hjelmen, når det var nødvendigt.
Udvikling til Falling Buffe
I det 16. århundrede udviklede bevoren sig videre til en ny type beskyttelse: falling buffe. Dette var ikke længere ét stykke metal, men en sammensat komponent bestående af flere vandrette lameller.
Disse lameller var forbundet med hinanden, så de kunne bevæge sig. Derfor kunne buffen sættes op eller ned, afhængigt af om brugeren havde behov for mere beskyttelse eller ville se og åndedræt bedre.
Falling buffen blev ofte brugt sammen med burgonet, en hjelmform, der var populær i denne periode. Fordi burgonet ofte havde et åbent ansigt, fyldte buffen denne åbning ud ved at beskytte hele undersiden af ansigtet.
Små fjedерmekanismer sørte for, at buffen blev på plads, selv under voldsomme bevægelser eller kampe.
Interne links
- Bascinet: middelalderlig hjelm med visir og nakkebeskyttelse
- Gorget: metalhalsbånd for hals og øvre bryst
- Kurasen: middelalderligt bryst- og rygpantser
- Armet: 15. århundredes hjelm, der helt omsluttede hovedet
Kilder:
- Visuell kilde: Malerier af Albrecht Dürer og Hans Holbein, der viser riddere, som kombinerer deres sallet med en lagdelt metall bevor.
