Den keltiske gud Cernunnos var muligvis en af de vigtigste guder i keltisk kultur. Han var sandsynligvis kendt som hersker over naturen og skoven. Der er fundet omkring tres afbildninger af ham, kendte eksempler er Søfarernes Søjle, Gundestrup-kedelen og muligvis en klippe-tegning fra Valcamonica. Men meget om Cernunnos er ukendt og står åbent for fortolkning og debat.
Man antager, at Cernunnos oprindeligt var en proto-keltisk gud og blev æret af både keltiske og gallo-romerske folk. Cernunnos afbildes ofte med et gevir, siddende med krydsede ben, og er forbundet med hjorte, hornede slanger, hunde og tyre. Cernunnos holder typisk en torque og bærer nogle gange en pung med mønter (eller korn) og et overflødigheds horn.
Triggeradvarsel: indeholder nøgenhed
Navnet
Den galliske variant af hans navn er Karnonos, stammer fra stammen karnon, som betyder "horn" eller "gevir".
Ikonografi
På grund af mangel på galliske skriftlige kilder om Cernunnos er hans specifikke rolle i religiøse traditioner ukendt. Fortolkninger varierer fra en gud for dyr, natur, frugtbarhed og velstand til et symbol på autoritet, styrke, udholdenhed og mandighed. Han ses også som en gud for rejser og handel, eller forbundet med vejkryds, underverdenen og genfødsel, som symboliserer livets og dødens cyklus. Stuttgarts psalter fra det 9. århundrede viser muligvis en afbildning af Cernunnos som Herre over Underverdenen.
Cernunnos afbildes ofte med en hjort eller en slange med vædderhorne. Mindre ofte ses afbildninger med tyre, hunde og rotter.
Nogle lærde beskriver Cernunnos som Herre over Dyrene eller Herre over de Vilde Ting, mens andre ser ham som en fredelig gud for natur og frugtbarhed. Han betragtes også som en gud for bi-direktionalitet og en mægler mellem modsætninger.
Søfarernes Søjle (Pilier des nautes) forbinder ham med søfarere og handel, hvilket tyder på, at han også var forbundet med materiel rigdom. Dette ses også i pengepungen, som han holder på Cernunnos-alteret fra Reims, og hjorten der står ved siden af ham på stèlen fra Niedercorn, som bragte mønter op.
Cernunnos i middelalderen
I senere kristen litteratur forbindes Cernunnos' egenskaber med Sankt Ciarán af Saighirs liv, hvor dyr anerkender ham som deres leder. Fordi Cernunnos efter kristendommens introduktion stadig blev brugt i hedenske kulter, blev han muligvis sidestillet med djævelen.
Pwyll Pendefig Dyfed (Pwyll, Prins af Dyfed), den første gren af Mabinogion, fortæller blandt andet om Arawn, konge over Annwn, underverdenen. Hovedpersonen i historien, Pwyll, driver Arawns hunde væk fra en hjort, som de har fanget, med sine hunde. Arawn bliver vred over dette, og til gengæld accepterer Pwyll at tage Arawns plads i underverdenen i et år og besejrer hans ærkefjende. På denne måde bliver Pwyll, Prins af Dyfed, også herre over Annwn.
I historien Owain, neu Iarlles y Ffynnon (Owain, eller Fontænens Frøken) fortæller Kynon, en ridder af kong Arthur, om sit møde med en sort mand med kun ét øje og ét ben. Han opholdt sig i en skov og var omgivet af dyr. Dette er muligvis parallel til Cernunnos, eller til motivet om Herre over Skoven.
Historien om Owain er sandsynligvis direkte eller indirekte baseret på Yvain ou le Chevalier au Lion (Yvain, eller Løvens Ridder) af Chrétien de Troyes. De lokale walisiske digtere vævet motiver ind fra deres egen folklore. Fordi historien blev skrevet ned af franciskanermonke, blev det hedenske aspekt ved denne sorte mand stærkt svækket og forenklet.
Samling
I vores Cernunnos-samling valgte vi at skildre Cernunnos som Herre over Skoven i både mandlig og kvindelig form. Denne samling kan ses som en repræsentation af guden Cernunnos eller som et paganistisk udtryk til ære for guden Cernunnos. Alle billeder af denne samling er taget i den "vilde" natur i tyndt befolkede områder.
Geviret
Geviret blev brugt siden stenalderen i shamanistiske religioner. Et eksempel herpå er gevir-hovedteltet fra Biesdorf fra 9000 f.Kr.. Et lignende meolitisk hovedtej med gevir blev fundet i Star Carr. Begge geviret stammer fra kronhjorte.
I denne samling lavede vi et hovedtej af geviret fra rådyr. Disse geviret klisterede vi fast på et hårbånd med lim og styrkede med læderstropper.
Torquen
Torquen var et statussymbol i keltisk kultur. Der er fundet mange torquer i blandt andet Frankrig (det gamle Gallien), Irland og britiske øer. Vi brugte to torquer i vores billeder, baseret på originalen fra Snettisham og en torque med drakehoved, som egentlig er mere baseret på viking kunststil.
Mandlig Cernunnos
Bukser
Thorsbergbukserne er bukser fra det 3. århundrede e.Kr.
Bælte
Det brede bælte er dekoreret med keltiske knuder.
Pelsekrave
Sminke
Vi baserede smudsen på tidlig keltisk og proto-keltisk kunststil: solhjulet og stiliserede fremstillinger af hverdagen.
Kvindelig Cernunnos
Nederdel + top
Tøjet på den kvindelige Cernunnos er lavet af naturligt materiale: læder og pels. Dette symboliserer naturens vildskab.
Armband
Armbåndet er lavet af snoet messing og er lavet i La Tène-stil. Det fede er, at det er justerbart i størrelse, hvilket gør det velegnet til alle slags mennesker.
Sminke
Smudsen er inspireret af det kendte keltiske knotningsmotiv.
